Skitur 2023 til Østrig

Skituren 2023 til Nassfeld i Østrig

Skituren år 2023 er fra søndag d. 19.02.2023 til søndag d. 26.02.2023.
Vi tager afsted søndag aften og ankommer i Østrig sent mandag eftermiddag, så vi kan få udleveret ski, liftkort, tildelt værelser og ikke mindst, sove i en rigtig seng inden vi starter på ski næste morgen.
Hvem kan komme med :
Man skal gå i 5. klasse og op efter for at kunne melde sig på denne tur, så både FK og UK kan komme med.
Vi har denne gang valgt at have plads til 20 nybegyndere, som vi reserverer plads til og disse pladser kan man tilmelde sig til nu.
De sidste 22 pladser kan man også tilmelde sig nu, men disse pladser er ikke for nybegyndere. Det er ”først til mølle” ved begge tilmeldinger og hvis der ikke er flere pladser når man indbetaler, kommer man på venteliste og pengene bliver sendt retur.
Skituren inkluderer:
- Prisen er inkl. bustur, liftkort, leje af ski, støvler, hjelm, skiskab og halvpension.
- Værelserne er 4-8 personers-værelser og er alle er med eget bad og toilet.
- Vi spiser morgenmad og aftensmad på hotellet. Frokosten spises på bjerget, det er dog muligt at smøre et par boller ved morgenmaden og der vil også være en juice og et stykke chokolade, som man kan tage med på bjerget.
- En skiturs-hættetrøje.
På selve hotellet er der indendørs fodboldbane, basketball, bordtennis og en lille kiosk.

I skal selv sørge for mad på både udrejsen og hjemrejsen og frokosten på bjerget.

Turen skal betales med et depositum på 500 kr. ved tilmelding og resten kan betales enten i rater eller hele restbeløbet, senest to uger før afrejsen.
Man er IKKE tilmeldt før man har betalt depositum.
For hele turen skal FK betale 2650 kr. UK skal betale 3700 kr. da det er gratis at gå i UK.
Turen kan betales via mobilpay 858919 – HUSK AT SKRIV: ”skitur og fulde navn” ved indbetaling, så vi ved hvem, der indbetaler og til hvad. Man kan også betale kontant i klubben.
(Hvis man er nybegynder, skal man også skrive det i tekstfeltet.)
Fripladser er selvfølgelig gældende på turen for dem der er under 18 år. Det er februar 2023 friplads taksterne som gælder på tur. Selvom man har friplads skal depositummet på 500 kr. betales ved tilmelding.
I skal selv have en ulykkesforsikring/rejseforsikring. I Albertslund kommune er hjemtransporten forsikret. Udover ulykkesforsikring/rejseforsikring, skal man have det blå sygesikringskort med på turen, da det er det kort man skal fremvise ved uheld. Man skal også have et gyldigt pas.
Alle skal stå på ski hver dag, fra kl. 9-15/16.
Ski informationsmødet afholdes torsdag d. 02.02.2023 kl. 17.15 og der er mødepligt for alle. Vi vil på mødet informere om koloniregler, som ALLE skal kende inden afrejsen.
Husk du SKAL komme i klubben jævnligt, så de voksne kender dig godt, inden vi tager afsted. Hvis man melder sig og ikke bruger klubben, så kan pladsen gives videre til en anden som bruger klubben.
Hvis du har spørgsmål, skal du henvende dig til Lars eller Peer.
Lars : 20463767 Peer : 23372930 Klubben : 43641025